BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats for risikovillige og kriminalitetstruede børn og unge i Ikast-Brande Kommunes 0-18 års område? Trives du i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er højt til loftet og stor faglig frihed – så er du den kollega vi leder efter!
I 2 helt nyoprettede stillinger, får du her en unik mulighed for – i tæt samarbejde med en SSP-kollega, SSP-koordinator og nærmeste leder, at arbejde kriminalitetsforebyggende med udsatte børn og unge i Ikast-Brande Kommune.
Som opsøgende SSP-medarbejder arbejder du med det kriminalitetsforebyggende arbejde – på det generelle, specifikke og individuelle niveau. Du kommer til at indgå i et stærkt og veletableret samarbejde med lokale politibetjente, ungdomsskole, skoler, lokale SSP-lærere ude på skolerne, rusmiddelcenteret, UU, familiehus og familieafdelingen. Du kommer til, at være med helt fremme, i forhold til planlægning af SSP-indsatsen og du vil være udøvende på alle tre niveauer.
- På den generelle og opbyggende indsats, sættes ind over for alle børn og unge, hvor der arbejdes proaktivt med relationsdannelse og den gode kontakt.
- På den specifikke indsats, sættes ind over for børn og unge, der vurderes at være i risiko for at begå kriminalitet eller komme ud i misbrug eller lign.
- På den individorienterede indsats, retter sig mod unge, som har udviklet et kriminelt handlemønster og indsatsen skal forebygge, at den unge begår ny kriminalitet.
Som opsøgende SSP-medarbejder, ser du det som din vigtigste opgave, at kunne opsøge og indgå i relationer med risiko- og kriminalitetstruede unge – både på individ eller gruppeniveau. Igennem din relation til de unge, afdækker du deres situation og har et særligt fokus på, at hjælpe dem ind i sunde og gode fællesskaber – enten i klubtilbud i Ungdomsskolen eller i fritids- og foreningslivet.
Du bliver en fast del af holdet omkring §115 møder i Retsplejeloven, hvor politiets døgnrapporter bliver gennemgået. Du kommer til at deltage i bekymringssamtaler og afhøringer af unge sammen med det lokale politi. Efterfølgende har du et særlig fokus på at tage hånd om den unge og dennes forældre, så de understøttes i, at skabe en positiv ændring i den unges adfærd. Derudover kommer du til at have en stor berøringsflade i Ungdomsskolen, hvor du bl.a. arbejder med at inkludere risikogruppen af unge og skabe gode rammer for, at de kan deltage på lige fod med den øvrige ungegruppe.
Som opsøgende SSP-medarbejder, er dit job afvekslende og du formår at løse mange forskelligartede opgaver, i tæt dialog med kollegaer, SSP-samarbejdets aktører og afdelingsleder. Du forstår vigtigheden i, ”at gå det ekstra skridt” sammen med den unge og du er vedholdende og insisterende i kontakten med de unge. Eksempler på opgaver:
- Understøtte risiko- og kriminalitetstruede unge i, at indgå i sunde fællesskaber i eksempelvis ungdomsskole og fritid- og foreningslivet
- Understøtte og inkludering af unge i risikogruppen i ungdomsskolens klubtilbud
- Deltage i lokale SSP-møder ude på grundskolerne
- Deltage i gennemgang af politiets døgnrapporter jvf. § 115 møder i Retsplejeloven
- Deltage i afhøringer og bekymringssamtaler
- Opsøgende og relationsskabende arbejde på individ- og gruppeniveau
- Oplæg og formidling af kriminalitetsforebyggende indsatser
- Rykke ud ved akutte henvendelser fra skoler og borgere.
Om dig
- Vi søger en faglig stærk kollega, som har erfaring og bred viden indenfor det kriminalitetsforebyggende arbejde på alle tre indsatsniveauer.
- Du er enten uddannet lærer, pædagog, socialrådgiver, kriminolog eller har anden relevant uddannelse.
- Du kender til vigtigheden af, at anskue dine opgaver ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor du altid tænker den unges miljøer og muligheder for fællesskaber - ind i opgaveløsningen.
- Du skal være en teamplayer og have et skarpt blik for det tværfaglige arbejde, således det medvirker til positive og mærkbare forandringer for barnet og den unge.
- Som person, skal du trives i at arbejde selvstændigt og du skal være tydelig i din kommunikation og turde stå fast på din opgave, retning og faglighed.
- Du skal være stærk i dit relationelle arbejde og du skal kunne skabe relationer og netværk, uanset om det er til en gruppe af unge, familier og samarbejdspartnere.
Hvis du matcher denne profil, så er du lige den kollega vi mangler.
Hvorfor skal du vælge os?
Du bliver en del af det socialfaglige medarbejderteam, som foruden de to opsøgende SSP-medarbejdere, har en SSP-koordinator og tre kollegaer, som arbejder som socialfaglige medarbejder ude på kommunens skoler og dagtilbud. Derudover får du også 9 nye kollegaer i Forebyggelse- børn og unge.
I teamet har vi tillid til hinanden, der er højt til loftet og der er gode muligheder for faglig sparring og drøftelser på de ugentlige teammøder og efter behov. Derudover tager vi ansvar for hinandens trivsel og vi tager andel i hinandens sejre. Vi vægter en uformel omgangstone, hvor humor og grin er en stor del af hverdagen. Vi vægter udvikling og nye initiativer med øvrige afdelinger højt.
Som ny kollega i vores team, tager vi fælles ansvar for din oplæring og vi hjælper dig godt i gang og planlægger opstartsfasen ud fra din erfaring og behov. Sidst men ikke mindst, skal du skal vælge os, fordi du brænder for at gøre en mærkbar forskel for Ikast-Brande Kommunes udsatte børn, unge og familier.
Praktisk information:
Stillingen er på fuldtid 37 timer og med fastansættelse pr. 1. februar 2024 eller hurtigst derefter.
Arbejdspladsen er Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede, hvor du vil være ca. en dag om ugen. Resten af arbejdstiden bruges eksempelvis ude på de enkelte skoler, ungdomsskole, HU eller andre samarbejdsrelationer. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort og egen bil.
Det skal påregnes, at en del af arbejdstiden kan ligge i eftermiddag og aftentimerne. I særlige og akutte tilfælde kan der også forekomme weekendarbejde – særlig i aftentimerne. Dette aftales altid i tæt samarbejde med SSP-koordinator og nærmeste leder.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag, den 11. december 2023, kl. 10.00-17.00. Der kan forekomme en samtale nr. 2., som afholdes onsdag, den 13. december fra kl. 11.00-14.00.
For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt afdelingsleder for SSP, Forebyggelse og Socialfaglig medarbejder Frej Andersen, 5162 5812.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Bellisvej, 2, 8766 Nørre Snede
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942272