BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte retningen for en af de vigtigste administrative enheder i Børn og Undervisningsområdet? Har du erfaring med ledelse eller potentialet til at udvikle dine ledelseskompetencer, og trives du med komplekse opgaver og samarbejde på tværs af en organisation? Så er du måske vores nye leder af Fællessekretariatet!
Om os:
Fællessekretariatet er hjertet, maskinrummet og nerven i Børn og Undervisningsområdet. Vi understøtter dagtilbud, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen, samtidig med at vi yder betjening til både chefer og direktør. Med 10 engagerede medarbejdere dækker vi et bredt felt af administrative og strategiske opgaver, som er afgørende for, at vores organisation kan fungere effektivt og servicere borgerne i kommunen.
Ikast-Brande Kommune er kendt for sit stærke værdigrundlag baseret på tillid, dialog og ansvarlighed. Vi er en kommune, der får tingene til at lykkes, selv når udfordringerne virker uoverkommelige – det er en del af vores unikke DNA, som vi kalder Hedekraft. Den samme vilje har gjort os til Danmarks førende erhvervskommune i flere år.
Afdelingens arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Kørsel og administration vedrørende specialbørn
- Personaleadministration og pleje
- Udvikling af strategier for den administrative organisation
- Implementering af digitale løsninger
- Budgetlægning og økonomistyring for dagtilbud
- Håndtering af demografiske udviklinger inden for børn og unge
- Skabe attraktive og effektive kontor- og arbejdsmiljøer
- Pladsanvisning til kommunale institutioner
- Personaletilgang og afgang, lønindberetninger, rettigheder m.v.
- Tovholder i forhold til sagsfremstilling af sager til politisk behandling
Vi søger dig, der:
- Har indblik i offentlig forvaltning og ledelseserfaring eller potentiale til at udvikle det.
- Har et skarpt overblik, evner at sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og finde kreative løsninger.
- Kan se dig selv som leder af vores sekretariat – et uundværligt bindeled, der sikrer, at Børn og Undervisningsområdet kører gnidningsfrit.
- Kan arbejde på tværs i en organisation og lede eller deltage i tværgående projekter.
- Er målrettet, imødekommende og trives med at skabe løsninger i samarbejde med andre.
- Tænker at fremtiden giver uanede muligheder og sætter gårsdagen i et lidt støvet historisk lys.
Hvorfor vælge os?
Vi tilbyder et spændende lederjob i en kommune, der sætter samarbejde og innovation højt. Du vil få indflydelse på, hvordan vi videreudvikler og effektiviserer den administrative understøttelse af et område, der gør en forskel for børn og unge i kommunen.
Løn efter overenskomst og faglige kvalifikationer.
Ansøgningsfrist 1. december 2024, kl. 12.00
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores fællesskab. Der er planlagt samtaler mandag d. 9. december 2024 kl. 15.00 – 19.00.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Børne- og Familiechef Anton Rasmussen på telefon 2090 5978 eller via e-mail anras@ikast-brande.dk.
Du må også gerne orientere dig om vores kommune på https://ikast-brande.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138977