BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du positiv, selvstændig og fleksibel, med et rummeligt menneskesyn? Er du parat til at indgå i en omskiftelig hverdag, hvor din primære opgave er at medvirke til at bringe indsatte videre til et liv uden kriminalitet? Læs endelig videre, hvis dette lyder spændende.
Om stillingen:
Vi søger en faglig og pædagogisk stærk medarbejder til at undervise indsatte på Nr. Snede og Møgelkær fængsel.
Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor alle dage byder på noget nyt med elever, der er glade for at komme i uddannelse, men som også er pressede på grund af deres situation og deres skoleerfaring? Du skal kunne undervise hver enkelt elev med empati og motivation for at skabe læring, bundet i en høj faglighed. Du kan se frem til et arbejde, hvor dagene ikke altid bliver, som du troede, men altid giver gode oplevelser.
De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:
- undervisning af indsatte i AMU-regi.
- motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i deres uddannelsesforløb.
- tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte.
- administrative opgaver i forbindelse med undervisningen.
- udvikling og koordinering af arbejdsmarkedsuddannelser i samarbejde med AMU koordinatorer og enhedsleder.
- praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af kurser.
Du skal have lyst til at udvikle og arbejde med undervisning i en hverdag præget af forandringer og udfordringer, og med kursister der adskiller sig væsentligt fra mange andre kursistgrupper, men som også giver rigtig mange positive oplevelser.
Du indgår i et samarbejde med fængslets øvrige personale på en arbejdsplads præget af et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.
Vi forventer, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet bl.a. via uddannelse.
Derudover forventer vi, at du:
- Har en håndværksmæssigt uddannelse fx tømrer, maler eller smed og desuden gerne undervisningserfaring.
- Har voksenpædagogisk erfaring, gerne fra en erhvervsskole eller FGU.
- Vil indgå i et tværfagligt samarbejde med værkmestre, lærerkollegaer, fængselsbetjente, socialrådgivere m.fl.
- Kan motivere indsatte til uddannelse.
- Er fleksibel og indstillet på undervisning på begge matrikler.
- Er selvkørende men også reflekterende, og ved hvornår du har behov for at sparre med kollegaer
- Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse er du indstillet på at gennemføre en erhvervspædagogisk diplomuddannelse senest fire år efter ansættelsen.
Vi tilbyder:
- en spændende stilling, hvor der er plads til kreative ideer inden for Kriminalforsorgens rammer.
- et uhøjtideligt miljø med plads til humor, men med en respektfuld tone.
- et miljø med høj faglighed og ordentlighed.
- tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper.
- en ”både og” tankegang, hvor det er muligt at have fokus på fængslets drift og sikkerhed, men hvor målrettet uddannelse der fører til et job er det primære fokusområde.
- grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen.
- at blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte.
- en hverdag præget af forandringer og udfordringer, men også en hjertelig og humoristisk tilgang til kollegaer.
- tværfagligt samarbejde.
- faglig sparring på tværs af Kriminalforsorgen.
Nørre Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 85 pladser og et lukket afsnit med 95 pladser. Derudover er der en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser. Møgelkær Fængsel består af et åbent afsnit med 130 pladser og et halvåbent afsnit med 15 pladser.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation CO10, samt gældende organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og er omfattet af Ny løn.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Det primære tjenested er Institution Nr. Snede, Nr. Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede.
Der må påregnes undervisning på både Nr. Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde.
Stillingen er til besættelse fra den 1. august 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgning:
Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 23. juni 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Heike Møller på telefon 72555909 eller Jonathan Fly Mark på telefon 7255 6050/6014.
Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nr. Snede Fængsel, Vejlevej , 8766 Nørre Snede
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060164