Ikast-Brande Kommune ansætter to nye chefer for at styrke det tekniske område

Foto: Ikast-Brande Kommune.
dato

Ikast-Brande Kommune styrker det tekniske område med to nye chefer, der skal stå i spidsen for hhv. Miljø, Affald, Vej og Park samt Plan & Udvikling og Ejendomme.

Efter et år uden faste chefer på det tekniske område har Ikast-Brande Kommune nu fået to erfarne ledere til at varetage centrale chefstillinger. Teknik- og stabsdirektør Kenneth Jensen udtrykker stor tilfredshed med, at kommunen har tiltrukket stærke kræfter til de nye lederroller.

John Patuel Hansen overtager ansvaret for Miljø, Affald, Vej og Park. Han har tidligere været centerchef for Plan og Miljø i Struer Kommune og sektionsleder i Thisted Kommune. John Patuel Hansen er uddannet Skov- og landsskabsingeniør og bosiddende i Struer.

René Frahm Jørgensen er ansat som chef for Plan & Udvikling, Ejendomme samt en række stabsfunktioner. Han kommer fra en stilling som leder af ejendomsafdelingen i Herning Kommune, hvor han også bor. René Frahm Jørgensen har en HD i Organisation og Regnskab og har suppleret med ledelseskurser på Masterniveau.

Med det nye ledelsesteam er kommunen klar til at styrke samarbejdet med erhvervsliv, politik og administration for at sikre en fortsat positiv udvikling i Ikast-Brande Kommune.

https://ikast-brande.dk/aktuelt-og-presse/nyheder/2026/ikast-brande-kommune-ansaetter-to-nye-chefer-til-det-tekniske-omraade

Kilde: Ikast-Brande Kommune