Sagsbehandler til Handicapteam i Familierådgivningen - Vær med til at gøre en forskel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familierådgivningen søger en sagsbehandler 37 timer pr. uge med opstart den 1. oktober 2024, som kan varetage opgaver i vores Handicapteam. Genopslag.

Vi er i fuld gang med implementering af bestemmelserne i Barnets lov og i forlængelse af den første tid med den nye lovgivning, kan vi se, at vi har brug for endnu én på holdet.

Vi søger dig, der er dygtig til at samarbejde bredt med forskellige aktører omkring børn og unge med forskellige typer af funktionsnedsættelse samt deres primære voksne.

 

Arbejdsopgaverne er primært:

  • Rådgivning og vejledning i forhold til handicapkompenserende støtte generelt.
  • Behandling og screening af ansøgninger om handicapkompenserende ydelser; merudgifter efter Barnets Lov § 86, tabt arbejdsfortjeneste efter § 87, personlig hjælp og pleje samt afløsning eller aflastning efter § 90 jf. Serviceloven 83, 84 og 86, udvalgte hjælpemidler med videre samt ledsagerordning efter § 89 samt opfølgninger.
  • Samtaler med barnet eller den unge som led i sagsbehandlingen jf Barnets lov § 5.

Kendskab til børn og unge med fysisk eller psykiske funktionsnedsættelse er at foretrække.

 

Lidt om dig:

  • Du har en kontoruddannelse, gerne inden for det sociale område eller socialfaglig baggrund som socialrådgiver eller formidler. Du har en åben og nysgerrig tilgang til din faglighed, der gør, at du godt kan se og inddrage andre perspektiver og holdninger end dén, du kender bedst. Du er systematisk og har lyst til at arbejde i tværfaglige netværk.
  • Du er en teamplayer samtidigt med at du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger og prioritere i arbejdsopgaver og du tilgår arbejdet med godt humør, ansvarlighed og engagement.
  • Der kan være en del økonomiske beregninger og vurderinger forbundet med jobbet, flair for tal vil derfor være en fordel.
  • Du er udviklingsorienteret, og synes det er sjovt at skulle være med til at skabe noget nyt og anderledes – og samtidig kan du stå i de processer, der ikke altid er lineære, når opgaven kalder på en anden løsning, end ”den vi plejer”.
  • Du er serviceminded og fleksibel over for såvel kollegaer som borgere og kan håndtere kommunikation med borgere, der står i en vanskelig familiemæssig situation samt indlevelsesevne og forståelse for familier med børn med funktionsnedsættelse eller sygdom.

 

Hvem er vi?

Familierådgivningen er organiseret i to funktionsteams; et handicapteam og et børn – og ungeteam. I Handicapteamet er der aktuelt 14 kollegaer.

 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor: 

  • Fagligt fællesskab vægtes højt 
  • Engagerede kollegaer og arbejdsfællesskaber, både mono- og tværfagligt, anses som en selvfølge.
  • Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en selvfølge og en integreret del af hverdagen. 
  • Godt arbejdsmiljø med bl.a. høj faglig kvalitet til følge. 
  • En arbejdsplads med en flad struktur, hvor der er mulighed for medindflydelse på både arbejdstilrettelæggelse og de afgørelser, vi træffer. 
  • Der er ret og pligt til supervision. Der tilbydes både supervision på tværs af teams samt mulighed for individuel supervision ved behov herfor.
  • Der er et naturligt fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø. 
  • Vi prioriterer onboarding af nye medarbejdere højt. I opstarten tages udgangspunkt i dine erfaringer fra tidligere, når der skal planlægges oplæring. Der er mulighed for mentor i den første ansættelsesperiode ved behov herfor.

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er fuld tid på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. oktober 2024. Der indhentes udvidet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Familierådgivningen er frem til foråret 2025 beliggende i Nørre Snede, hvorefter vi flytter til Ikast.

Det forventes du har bil til rådighed, da vi kan have opgaver udenfor arbejdspladsen. Der forventes endvidere mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstid, da vi i perioder vil kunne have opgaver der ligger udenfor almindelig kommunal åbningstid.

Ansøgningsfrist den 20. august 2024 kl. 12.00. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 22. august.2024 om formiddagen i administrationsbygningen i Nørre-Snede.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Lena Munk Troldborg, telefon 9960 5538, mail lmmje@ikast-brande.dk

Teamleder for handicapteamet Heidi Barbesgaard, telefon 9960 5529, mail: hebar@ikast-brande.dk

Fagspecialist Heidi Lilholt Holm, telefon 9960 5533, mail helil@ikast-brande.dk

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079191

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet